Forside Søg Email English
Velkommen til min homepage for udvikling af den klassiske hovedfysik
 
Massedannelse

Dette afsnit er en forsættelse af afsnittet klassisk Big Bang.

Det klassiske Big Bag som jeg bruger,
er det komprimeret stop punkt for den kinetiske energi c2 og jeg vil gerne vide hvordan sammenhænget er mellem kinetiske og den hvilende masse.

Jeg skal bruge en afstemning mellem kinetisk og hvilende masse for at sikre at energi omsætningen er i overensstemmelse med energiens bevarelse, som er universets vigtigste energi omsætnings system.
Jeg har brugt denne metode: c2 <-> 1/c2

..................................
Universet kan kun i det klassiske Big Bang producere en type af partikler og jeg har givet den, navnet en basis partikel.
Basis partiklen er den eneste aktive partikel i universet.

Basis partiklen er universets byggesten.
Al masse også atomets kerne og strålings systemet består af Basis kerner.

Basis partiklen:
Hvilende hastigheds, mbasis = Vbasis * c2 = (4/3 * pi * (1/c2)3) * c2 = 5,185681022 * 10-34kg. Rumfanget tages ud fra det komprimerede rumfang.

.........................................
Hvis partikel-massen ikke er i hvile og er påvirket af en kraft, skal der korrigeres i vektorerne.

Der findes to partikler der er stabile i hvile;
Universet har kun skabt to partikler der er stabile i hvile en elektron og en proton, de har en del egenskaber til fældes men også nogle som er anderledes.

Du kender godt elektronen fra eksempel elektriske ledere og statisk elektriske egenskaber og brint i gas form og så har den atomnr.1.
De egenskaber har ikke noget at gøre med tilfældigheder; alt har en præcis årsag.

Du har sikkert lagt mærke til at masse tiltrækning er centrering af energi.
Det er partiklernes bindings struktur, hvor der er flere vektorer der peger mod centrum end dem der peger væk fra centrum.
..................................
En elektron og en proton er opbygget af basis kerner som er bundet sammen i et bindings netværk og hvor de fleste vektorer peger mod centrum.

Partiklerne kan ikke skabes syntetisk,
fordi de er dannet i forbindelse med Big Bang som stabiliserings punkter. Hvis stabiliseringen brydes falder partiklen sammen og omdannes til stråling.

Normalt er massetiltrækning, at to partikler tiltrækker hinanden. Elektronens stabilisering parameter er c og er låst, elektronen yder derfor ikke noget bidrag i forbindelse påvirkning af anden masse.

Jeg syntes at det er en passende betegnelse at bruge om elektronen, at det er Universets spøgelses partikel.
.............................
Protonens stabiliserings parameter er c2
som er det samme som universets komprimering af energien i rumfanget c2 de to parametre afbalancere hinanden.
Vi kan konstatere at protonen er stabiliseret på sådan en måde at den kan indgå i atomets kerne og i molekylestrukturer.
.........................
Jeg skal bemærke at der kun er en kandidat "protonen", som kan være Universets byggesten i atomets kerne.

Bindings-strukturer:
Jeg har for mange år siden lavet en meget grundig undersøgelse af atomets kerne. Her blev det konstateret at kernen ikke har nogen ladnings egenskaber og at atomkernens energi, stabiliseres af nukleonernes bindings struktur (se Atombinding fig. 1.8 )
 
Binding strukturer er universets måde at tilpasse energi balancen i de enkelte dele og findes i alle strukturer.

.......................................

En proton består af ca. 3 millioner basis kerner.
Når en proton bliver knust i en partikel accelerator vil de svageste led falde sammen først, dette gør at alle fragmenterne ikke falder fra hinanden samtidig, men vil dele sig i mindre og mindre stykker.
De billeder der kommer fra acceleratoren er helt i overensstemmelse med det system som anvendes her. Problemet er hvordan det skal håndteres matematisk.

Universets koordinator:
Det er nødvendigt at bruge koordinater for at forstå og for at kunde håndtere fysiske og matematiske systemer.
Alle Fysiske systemer i Universet refererer hele tiden til universets nul punkt.
Det er derfor hensigtsmæssigt at benytte et koordinat system som angiver hastigheds vektorernes reference til 0 punktet. Universets rumfang tildeles derfor et uendeligt antal punkter, koordinatet kommer til at se således ud for universets 0 punkt (0, 0, 0,)

....................................

Du vil typisk støde på problemet i forbindelse med emission af stråling i forbindelse med Rød og blå forskydning af bølgelængden og partikel-hastigheder og for øvrigt er universet et kæmpe stort sammenhængende netværk af vektorer der alle refererer til universets 0 punkt.

Når en partikel ligger stille
og ikke påvirkes af nogen kræfter, vil den have form som en kugle.

Fig. p329 viser to hastigheds vektorer som har forskellig længde, frit fald c. og komprimeret 1/ c2.

Når en partikel tilføres kinetisk energi, vil den komprimerede del blive forskudt og frit fald vektor tilsvarende reduceret, resultatet er at partiklen ændre form og er bærer af den kinetiske energi.

...................

Jeg har her vist den grundlægende del i partiel hastighed. Underliggende er at en partikel er opbygget af basis kerner og her har vi partiklens deceleration og strålingens emissions funktion.

Stråling er en variant i partikelfysikken
Alt handler om partikler i forskellige proces sammenhæng.
Stråling er en højhastigheds-partikel og har sine egne partikel og omsætnings egenskaber.

Jeg vil lige vise, hvad det er der skal integreres i systemet:
Der er en del funktioner der er knyttet til partikler i bevægelse.
Eksampel:
................

Den hvilende masses rumfang er bære for den kinetiske energi og fotoner skabes ved komprimering som vist her.
Du kan eventuelt læse mere om dette her i mit afsnit om Partikelstråling.

Masse og stråling har et aktions og reaktions system som vist her.

.........................

Kompensationssystemet i universet:
Universet kan samle millioner af del til den absolutte nøjagtighed med lysets hastighed.
Vi benytter et enhedsstyret talsystem; vi kan ikke samle to dele til den absolutte nøjagtighed, selv om vi bruger ubegrænset tid på det.

Dette betyder, at nogle dele af universet ikke kan samles med det talsystem, vi bruger, heller ikke med computersimulering.
Det er derfor nødvendigt, at nogle dele af universets udviklingssystem skal udvikles på et kompensationssystem.


..............
Universet har et kombineret sammensat udviklings system.
Universet bruger kun nogle af dem. Der kan ikke ændres i denne del
(de er låst).
Der er en række udviklings dele som universet ikke bruger og som kan anvendes til tekniske løsninger med mere.

Universets absolutte nøjagtighed:

Universet kan med lysets hastighed samle millioner af dele til den absolutte nøjagtighed. Vi bruger et enhedsstyret talsystem, vi kan ikke samle to dele til den absolutte nøjagtighed selv om vi bruger ubegrænset tid på det. Dette medfører at det ikke altid er muligt at samle universets dele matematisk uden også at anvende kombinations løsninger, men det forandre ikke at, vi skal vide hvordan de enkelte dele fysisk er sat sammen.

Oversigt over anvendte formler og matematiske systemer:

Masse:
mx = Vx * c2 = (4/3 * pi * r3) * c2

Basis partikel:
mb = Vb * c2 = (4/3 * pi * (1/c2)3) * c2

Kinetisk masse:
mx = Vx * v2 = (4/3 * pi * r3) * v2

Kinetisk aktion og reaktions masse:
mx = ½ * Vx * v2 = ½ * (4/3 * pi * r3) * v2

Partikel masse tiltrækning:
mx = (Vx * c2) / V

Molekyle masse tiltrækning:
mx = (Vx * v2) / V

Stråling:
mbasis2 = (Vbasis * c2) + (Vbasis * dv2) mbasis2 = (Vbasis * c2) + (Vfoton * c2) (ikke testet)

Bølgelængder:
yx = y1 + y2 + y3 + y4 (ikke testet)


(tryk på billedet)

...

Universet hoved formler.
Albert Einsteins formel for hvilende energi E = m * c2. Han har været meget go til at finde de rigtige formler, denne her rammer lige præcis i universets masse og energi omsætning.
Man kan kun omsætte energi på en måde i universet, alt vil refererer til dette system, hvis det ikke kan konverteres til dette system så er der en fejl.

.......

Her viser jeg nogle af de grundlægende systemer, der er mange flere.
Du kan eventuelt selv, prøve at lave nogle omregninger med disse formler.

......
Kompatible egenskaber mellem universets hovedfunktion og kendte fysiske systemer.
.......
A: Det system som bruges her, er et samlet udviklings system i universet, de dele som anvendes skal passe ind i systemet.
Det gør newtons gravitations system ikke.
Den stammer fra hans Principia fra 1687, tiden taget i betragtning et godt stykke arbejde. Han kunne ikke vide noget om at universet har et udviklings system.

B: Partikelvektorer er ikke noget nyt i den fysiske verden, her er der tale om en udbygning inden for partiklernes indre opbygning og hvad en retliniet hastighed er i universet med mere.

C: Temperatur målesystemer findes i mange varianter (kviksølv, sprit, fjeder og elektroniske termometer) og er en hurtig måde at måle et molekyles termiske tilstand på.
Problemet er at det ikke er et parameter som universet funktions system fungerer under.

D: Der er ikke ret mange ting inden for strålings området der fungerer. Det er fordi man ikke har haft kendskab til at der findes en basis partikel. Basis partiklen er byggestenene i alle partikler og er også den der absorberer og emitterer stråling.

E: De molekyle systemer som har været anvendt end til videre vil jeg kalde noget roderi. Et molekyle dannes ud fra at partiklernes masse tiltrækning forsøger at trække molekylet del sammen og strålings trykket forsøger at skubbe dem væk fra hinanden.

F: Man ved intet om hvad der er og hvad der forgård inde i en atomkerne. Det man ved, er hvad der kommer ud fra kernen.
Jeg kan på nuværende tid punkt sige at den fungerer meget anderledes end de flest havde regnet med.

G: Et magnetfelt består af flere sammensatte dele, som også kan fungerer enkeltvis og uafhængig af hinanden.

Partikel egenskaber mellem en proton og en elektron
Universet masse består af et to parameter system og der findes kun to partikler der er stabile i hvile tilstand (en proton og elektron).

Det er vigtigt at vide hvordan universet stabiliser sin energi i partikler.

Som du kan se her; har Elektronen og protonen mange egenskaber til fælles.

Universet.

Klassisk big bang.

Massedannelse.

Atomets opbygning.

Atombindinger.

Molekylebindinger.

Partikelstråling.

Magnetfelter.

Masse tiltrækning.

Konklusion.

Mikro fysik

 
 


Sidst opdateret : 01 April 2020
Email : info@jwhdk.eu