Forside Søg Email English
Velkommen til min homepage for udvikling af den klassiske hovedfysik
 
Massedannelse

Dette afsnit er en forsættelse af afsnittet klassisk Big Bang.

Integrations krav til system
For at arbejde med fysiske systemer er det nødvendigt at have et sæt fysiske og matematiske værktøjer.
Nogle af dem henter jeg direkte i den klassiske fysik og nogle er jeg selv nød til at udvikle.
Der er nogen som ikke kan bruges, fordi de ikke kan integreres i et samlet fysisk system, eks. Niels Bohrs kvantefysik og lignende. Newtons tyngdekraft er ok, men kommer man ud det store univers hvor delene er flettet sammen i en større helhed kan den i den form som newton har brugt ikke bruges.
Der er altså et integrations krav som skal opfylde og det er ikke alle fysiske systemer der kan opfylde dem.


Forskydningen i universets balance, medfører et spænd, som har to hastigheds-vektorer, frit fald c2 og hvilende spænd 1/ c2.

Vektorerne har den samme værdi, målt i energi, men skal holdes adskilt i det matematiske system.

Normalt: frit fald hastigheds vektor mx = Vx * c2 = (4/3 * pi * r3) * c2 rumfanget tages ud fra universets hvilepunkt.

Bassis partikel:
Hvilende hastigheds vektor mb = Vb * c2 = (4/3 * pi * (1/c2)3) * c2, rumfanget tages ud fra det komprimerede rumfang.

.............................

Hvis partikel-massen ikke er i hvile og er påvirket af en kraft, skal der korrigeres i vektorerne.

Universet kan med lysets hastighed samle millioner af dele til den absolutte nøjagtighed. Vi bruger et enhedsstyret talsystem, vi kan ikke samle to dele til den absolutte nøjagtighed selv om vi bruger ubegrænset tid på det. Dette medfører at det ikke er muligt at samle universets dele matematisk uden også at anvende kombinations løsninger, men det forandre ikke, at vi skal vide hvordan de enkelte dele er sat sammen.

Universets basis kerne:
Universet kan kun skabe 1 partikel i Big Bang processen (se klassisk big bang fig. 3.1 ).
Jeg kalder partiklen en basis kerne. Basis kernens masse beregnes på følgende måde:
..........mbasis = ((4/3) * pi * r3) * c2 = 5,185681022 * 10-34kg.

Jeg har for mange år siden lavet en meget grundig undersøgelse af atomets kerne. Her blev det konstateret at kernen ikke har nogen ladning egenskaber og at atomkernens energi, stabiliseres af nukleonernes bindings struktur (se Atombinding fig. 1.8 )

Bindings-strukturen er universets måde at tilpasse kernerne til det omkring liggende rumfang og kan findes i næsten alle strukturer, blandt andet i molekylære krystaller.

.......................................


En proton består af ca. 3 millioner basis kerner.
Når en proton bliver knust i en partikel accelerator vil de svageste led falde sammen først, dette gør at alle fragmenterne ikke falder fra hinanden samtidig, men vil dele sig i mindre og mindre stykker.
De billeder der kommer fra acceleratoren er helt i overensstemmelse med det system som anvendes her. Problemet er hvordan det skal håndteres matematisk.

Universets koordinator og vektorer:
Alle funktions vektorer i Universet refererer hele tiden til universets hvilepunkt.
Det er derfor hensigtsmæssigt at benytte et koordinat system som angiver hastigheds vektorernes reference til 0 punktet. Universets rumfang tildeles derfor et uendeligt antal punkter, koordinatet kommer til at se således ud for universets 0 punkt (0, 0, 0,)

....................................
Du vil typisk støde på problemet i forbindelse med emission af stråling i forbindelse med partikel-hastigheder og for øvrigt er universet et kæmpe stort sammenhængende netværk af vektorer der alle refererer til universets 0 punkt.

Når en partikel ligger stille og ikke påvirkes af nogen kræfter, vil den have form som en kugle.

Partiklens hastigheds vektor peger mod centrum, hvilket gør at den står på hovedet i forhold til Universets normal funktion.

Fig. p329 viser to hastigheds vektorer som har forskellig længde, frit fald c2. og komprimeret 1/ c2.

Når en partikel tilføres kinetisk energi, vil den komprimerede del blive forskudt og frit fald vektor tilsvarende reduceret, resultatet er at partiklen ændre form.

...................

Jeg har her vist den grundlægende del i partiel hastighed. Underliggende er at en partikel er opbygget af basis kerner og her har vi partiklens deceleration og strålingens emissions funktion.

Bemærkninger til partikel egenskaber

Jeg vil lige vise, hvad det er der skal integreres i systemet:
Der er en del funktioner der er knyttet til partikler i bevægelse.
Eksampel:
................

Du kan eventuelt læse mere om dette her i mit afsnit om Partikelstråling.

Masse og stråling har et aktions og reaktions system som vist her.

.........................

Kompensationssystemet i universet:
Universet kan samle millioner af del til den absolutte nøjagtighed med lysets hastighed.
Vi benytter et enhedsstyret talsystem; vi kan ikke samle to dele til den absolutte nøjagtighed, selv om vi bruger ubegrænset tid på det.

Dette betyder, at nogle dele af universet ikke kan samles med det nummersystem, vi bruger, heller ikke med computersimulering.
Det er derfor nødvendigt, at nogle dele af universets udviklingssystem skal udvikles på et kompensationssystem.


..............
Universet har et kombineret sammensat udviklings system.
Universet bruger kun nogle af dem. Der kan ikke ændres i denne del
(de er låst).
Der er en række udviklings dele som universet ikke bruger og som kan anvendes til tekniske løsninger med mere.

Oversigt over anvendte formler og matematiske systemer:

Masse:
mx = Vx * c2 = (4/3 * pi * r3) * c2

Basis partikel:
mb = Vb * c2 = (4/3 * pi * (1/c2)3) * c2

Kinetisk masse:
mx = Vx * v2 = (4/3 * pi * r3) * v2

Kinetisk aktion og reaktions masse:
mx = ½ * Vx * v2 = ½ * (4/3 * pi * r3) * v2

Partikel masse tiltrækning:
mx = (Vx * c2) / V

Molekyle masse tiltrækning:
mx = (Vx * v2) / V

Stråling:
mbasis2 = (Vbasis * c2) + (Vbasis * dv2 ) mbasis2 = (Vbasis * c2 ) + (Vfoton * c2) (ikke testet)

Bølgelængder:
yx = y1 + y2 + y3 + y4 (ikke testet)


(tryk på billedet)

...

Universet hoved formler.
Albert Einsteins formel for hvilende energi E = m * c2. Han har været meget go til at finde de rigtige formler, denne her rammer lige præcis i universets masse og energi omsætning.
Man kan kun omsætter energi på en måde i universet, alt vil refererer til dette system, hvis det ikke kan konverteres til dette system så er der en fejl.

.......

Her viser jeg nogle af de grundlægende systemer, der er mange flere.
Du kan eventuelt selv, prøve at lave nogle omregninger for disse formler.

......
Kompatible egenskaber mellem universets hovedfunktion og kendte fysiske systemer.
.......
A: Det system som bruges her, er et samlet udviklings system i universet, de dele som anvendes skal passe ind i systemet.
Det gør newtons gravitations system ikke.
Den stammer fra hans Principia fra 1687, tiden taget i betragtning et godt stykke arbejde. Han kunne ikke vide noget om at universet har et udviklings system.

B: Partikelvektorer er ikke noget nyt i den fysiske verden, her er der tale om en udbygning inden for partiklernes indre opbygning og hvad en retliniet hastighed er i universet med mere.

C: Temperatur målesystemer findes i mange varianter (kviksølv, sprit, fjeder og elektroniske termometer) og er en hurtig måde at måle et molekyles termiske tilstand på.
Problemet er at det ikke er et parameter som universet funktions system fungerer under.

D: Der er ikke ret mange ting inden for strålings området der fungerer. Det er fordi man ikke har haft kendskab til at der findes en basis partikel. Basis partiklen er byggestenene i alle partikler og er også den der absorberer og emitterer stråling.

E: De molekyle systemer som har været anvendt end til videre vil jeg kalde noget roderi. Et molekyle dannes ud fra at partiklernes masse tiltrækning forsøger at trække molekylet del sammen og strålings trykket forsøger at skubbe dem væk fra hinanden.

F: Man ved intet om hvad der er og hvad der forgård inde i en atomkerne. Det man ved, er hvad der kommer ud fra kernen.
Jeg kan på nuværende tid punkt sige at den fungerer meget anderledes end de flest havde regnet med.

G: Et magnet felt består af flere sammensatte dele, som også kan fungerer enkeltvis og uafhængig af hinanden.

Partikel egenskaber mellem en proton og en elektron
Universet masse består af et to parameter system og der findes kun to partikler der er stabile i hvile tilstand (en proton og elektron).

Det er vigtigt at vide hvordan universet stabiliser sin energi i partikler.

Som du kan se her; har Elektronen og protonen mange egenskaber til fælles.

Protonen har atom nr.1 og er en del af atomkernens-masse og molekyleopbygninger, fordi basis kernens binings energi låser kernen ved c2 og er den samme som kernens hvile energi.

Elektronen har et retlinet c stabilisering (reference punktet er universets hvilepunkt), og indgår ikke direkte i nogen binings strukturer.

Der er nogle huller i kernens binings struktur hvor den kan finde en hvile plads, det er derfor at den bland andet kan bruges i elektriske leder.


Universet.

Klassisk big bang.

Massedannelse.

Atomets opbygning.

Atombindinger.

Molekylebindinger.

Partikelstråling.

Magnetfelter.

Masse tiltrækning.

Konklusion.

Mikro fysik

 
 


Sidst opdateret : 01 Januar 2020
Email : info@jwhdk.eu