|
Partikelstråling
Dette afsnit er en forsættelse af afsnittet
Massedannelse
Universet er et selv udviklende og
selvjusterende system. Universets
udviklings system handler om en grundlægende del og
resten er kombinatoriske sammensætninger og
stabiliserings punkter.
Vi har at universet i et
klassisk Big Bang kun kan skabe en partikel og er den
eneste partikel som er aktiv. Jeg har givet den
navnet en Basis partikel og den har masse energien
5.185681022 * 10-34 kg. Den er ikke
stabil i hvile, men ved lysets hastighed.
Der skabes to partikler i forbindelse med
Big Bang, en elektron og en proton som er
bundet sammen af Basis kerner som gør at disse to
partikler er stabile i hvile og danner partiklernes
masse tiltrækning.
Elektronen og protonen kan ikke skabes syntetisk; hvis
stabiliserings punktet brydes falder partiklerne sammen
og Basis partiklerne bliver til stråling.
I dette afsnit ser vi på basis partiklens energi
omsætnings system.
Der er to typer som fungerer i det samme system.
Hastigheds ændringer i en masse. Stråling fra basis
kernerne i en atom-masse. Nogle forskellige
egenskaber som er knyttet til stråling.
Man kan ikke forbruge energi, derfor er
universets energi stabilisering en forskydning hvor både
hastighed (spænd) og rumfang er max. låst. Universets
basis kerne er derfor låst ved denne max. størrelse som
er afgørende for, at basis kernen kan absorbere og
emittere stråling.
Masse er opbygget af basis kerner og danner masse
tiltrækningen. Masse og kinetisk energi er to del i
det samme system (ingen masse, ingen kinetisk energi).
Masse har ikke nogen fast form og
dannes af de kræfter den er påvirket af. Massens
kinetiske energi, dannes ved en forskydning af den
hvilende masses hastigheds vektorer.
Universet kan kun skabe en partikel,
som jeg kalder en basis partikel og som er byggestenene
i alt også stråling. Basis kernens masse måles i kg.
og er max. energien som en lys streng kan have, du vil
ikke opleve at denne værdi overskrides. Hvis basis
kernen ligger stille i forhold til universets hvilepunkt
(koordinatet 0,0,0) vil den forsøge at sende en lys
streng med hastigheden og længden c. Det er lys
strengens diameter der vekselvirker med partikel massen
og skaber den spredning vi kender som spektrallinjer. Du
skal være opmærksom på at stråling er en variant i
universets masse partikel system..
Nogle fysiske
processer finder hurtigt et hvilepunkt, f.eks.
masse-tiltrækning, med stråling er det ofte omvendt
f.eks. molekyle strukturer her er omsætnings-hastigheden
mellem absorption og emission utrolig høj og
strenglængden meget lille. Hvis temperaturen hæves er
det udtryk for at omsætnings-hastigheden er forøget.
Du kan se denne proces i de Brownske bevægelser i
molekylet og at temperaturen udlignes mellem varme og
kolde væsker. Jeg vil anbefale at du ser nærmer om dette
her i midt afsnit om molekylebindinger
Jeg vil lige bemærke; Når en partikel
decelerere vil lys strengen blive dannet af to
parametre.Se fig. K24 En basis kerne som
absorberer og emitterer en lys streng vil den kun bruge
mængde parameteret som er et sum forms parameter i
universet fordi den absorberede lysstreng allerede har
hastigheden c. Alle atomare systemer vil derfor
emittere et linje spekter der er dannet på sum form. Der
findes nogle enkelte synlige tilfælde i brint spekteret
men det gælder alle spektrer.
Jeg viser
her nogle mere detaljerede eksempler på hvordan stråling
fungerer.
Det er ikke fordi at jeg har noget imod bølgefysik som
sådan, men det er nødvendigt at se universet som et
samlet udviklende system hvor der er et sammenhæng
mellem masse, partikler og også stråling. Stråling som
en bølge passer ikke ind i universets udviklings
maskine.
Stråling er en af universets grundlæggende
byggestene og indgår i alle fysiske
sammenhænge. Jeg vil vise et interessante eksempel,
som bør give dig noget at tænke over.
En smed banker på et stykke jern, jernet bliver varmt og
udsender infrarødt lys. Smeden har bare ved at banke på
et stykke jern opnået lysets hastighed.
Jeg viser her et billede af den mest almindelige
måde at spalte en lysstråle på. Spredning af
fotoner fremkommer når lyset afbøjes af atomkernens
massetiltrækning. De steder hvor der er anslag af
fotoner, fremkommer spektral punkter, resten af
båndet er sort(ingenting).
Afbøjning af en lysstråle er
meget mere end linjespekteret, du kan se mere om det i
mine andre afsnit.
Når en partikels hastighed bliver
større ændres dens egenskaber. Når en partikel
når lyshastigheden, får vi en meget lang partikel som
jeg kalder en lysstråle, men den har stadig de samme
partikel egenskaber.
En lysstråle har masse afbøjnings egenskaber
og er en variant i universets partikel system.
For at beregne en lysstråles energi, er det nødvendigt
at beregne den ud fra lysstrålens standard længde c.
Alle partikler har et indbygget system til at absorbere
og emittere stråling. Den måde systemet virker på er at
det ikke altid, er hele strenglængden der emitteres men
små stumper der hver har de samme egenskaber som en hel
lysstreng. Strengens egenskaber kan bestemmes ved at
benytte lysstrengens masse tiltræknings egenskaber, se
overstående figur.
En lys streng afbøjes i et kraftfelt fig. f 32.
På fotonens tværakse er der almindelige
partikelegenskaber.
Det er derfor muligt på grund af masse tiltrækningen
mellem to partikler at beregne lys strengens afbøjning.
Hvis vi sender noget lys med forskellige bølgelængder
fra punktet A, vil lyset ankomme til punkt B med
ankomsttider, som er længere, end hvis lysstrålen sendes
i en lige linje (lys hastigheden er c.).
Vi observerer det som om lyset tøver.
Lyset er en præcis størrelse der altid bevæger sig med
hastigheden c (det er en af de vigtigste funktioner i
universets, se andre afsnit ).
En partikels strålings
system
En partikel er opbygget af basis kerner som også
atomkernen er opbygget af. Det er basis kernerne som
behandler stråling og er universets byggesten.
Hvis en partikel ikke havde nogen basis kerner ville
partiklen heller ikke have noget absorption og emissions
system.
Det vil tage et sekund at skabe en lysstreng med
længden c hvilket er en meget stor tid i atomernes
verden.
Basis kernen starter med at emittere en lysstreng, men
inden den har nået at sende hele strengen, absorberer
den en anden lysstreng, de to energi mængder smelter
sammen og hele processen starter forfra.
Basis kernen emitterer derfor lysstrenge i små stumper,
hvor hver stump har de samme egenskaber som en hel
lysstreng. Af fysiske og matematiske årsager er det
nødvendigt at beregne hele lysstrengens længde for at
finde lysstrengens diameter som den vekselvirker med
masse. En basis kerne kan betragtes som en maskine
der hele tiden absorberer og emittere stråling og der er
millioner af dem i en atomkerne.
Du kan prøve at forestille dig hvor lille en basiskerne
er og det hele foregår konstant med lysets hastighed.
Det er ligeledes basis kernen som omdanner energien til
stråling i forbindelse med en partikels deceleration og
er det ene led som danner den molekylære bindings
struktur.
Basis kernen er kun stabil i fri stilstand ved lysets
hastighed c
Basis kernen står for al stråling, det er derfor den der
bestemmer max. og min. strålingens størrelse
Tekniske og matematiske størrelser
Max. strålings værdien er 5.185681022 * 10-34kg
eller 4.6606576 * 10-17joul Min. strålings
værdien er større end 0 joule
Al stråling ligger i disse intervaller og er en hel
lysstreng.
Jeg kan herefter konstatere at der er et stort strålings
område under radiobølger der ikke kortlagt.
Teknisk bestemmelse.
Ebasis = (Vbasis * c2 )
* c2
Når en partikel decelerer dv, vil basis kernerne
omfordele den kinetisk energi.
EKinetic= (Vbasis * dv2
) * c2
= EKinetic = (Vbasis * c2
) * dv2
Konstanten er teknisk bestemt og er en af universets
grundelementer som jeg ikke vil afvige fra.
En afvigelse vil påvirke andre vigtige konstruktions
dele.
Konstanten er derfor teknisk bestemt til 5.185681022 *
10-34 kg.
Foton interne struktur
Når en partikel deaccelerer tilføres basis kernerne
energi med hastigheden dv2 Basis kernen
kan ikke indeholde to forskellige værdier af hastigheder
(dv2) og vi får en komprimering til
højeste værdi c2. Rumfanget reduceres og
hastigheden stiger til c.
Der er ikke noget nyt i komprimering, vi kender den fra
big bang.
mbasis2 = (Vbasis * c2)
+ (Vbasis * dv2 ) <=> mbasis2
= (Vbasis * c2 ) + (Vfoton
* c2)
Hvis basis kernen ikke kunne omforme kinetisk energi ved
komprimering, så ville kernen ikke kunne emittere en lys
streng.
Alle lys strenge som
universet skaber har hastigheden
og længden c, det er
lys strengens rumfang som danner lys stringens diameter.
Det er lys strengens diameter der vekselvirker med et
kraftfelt og gør at vi får en afbøjning.
Bemærk universets låse
system og omsætnings hastigheden i for eksempel
atomkerner.
Hvis basis kernen er i hvile i forhold til
universets koordinater (0,0,0) og emitterer en lysstreng
er strenglængden c.
Hvis kernen bevæger sig imod eller bort fra fotonens
emissionslinje vil strenglængden blive længere eller
kortere og vi får en anden strengdiameter og en anden
afbøjning når den vekselvirker i et kraftfelt,
Fænomenet observeres som en forskydning i linjespektret,
også kaldet rød og blå forskydning.
Bemærkninger til kinetisk energi og stråling
Eks. en proton består af ca. 3,2 millioner basis kerner
der er bundet sammen og danner hele protonens masse.
Når protonen decelerer vil alle basis kernerne som
protonen er opbygget af få tildelt energien.
.........mbasis
= Vbasis * dv2.
Vi har her monoton
stråling med næsten den samme bølgelængde.
Hvis du vil lave nogle forsøg med afbøjning af en lys
streng i et kraftfelt, skal du først beregne lys
strengens diameter og bestemme afstanden mellem atom
kernerne som vist fig. f32 Du skal bruge et sæt
formler for masse tiltrækning og sætte en computer
simuleret model op. Jeg vil ikke anbefale at du bruger
de gamle tunge masse tiltræknings formler, men brug i
stedet de nye lette formler.
Afsluttende bemærkninger Husk på at
stråling er en højhastigheds partikel og er underlagt de
samme regler som en almindelig partikel, her under
aktion og reaktion.
At der er et stort strålings område under
infrarød og radiobølger, som ikke er kortlagt på
nuværende tidspunkt og der kan være store udviklings
muligheder i dette strålings område.
Hvis du har læst dette afsnit, så vil du se at hele
strålings området er utrolig omfattende.
at universet kan samle grundlægende millioner af
dele til den absolutte nøjagtighed med lysets hastighed.
Vi anvender et enheds styret talsystem, vi kan ikke
samle to dele til den absolutte nøjagtighed, selv om vi
bruger ubegrænset tid på det.
Alle stabile partikler er opbygget af universets
basis kerner. En elektron, proton og atomkerner er
sammen sat af basis kerner, der er millioner af dem i en
proton. Du kan se dem hvis du knuser dem i en
partikel-accelerator. Det er basis kernerne der
absorberer og emittere stråling.
|
|
Universet.
Klassisk big bang.
Massedannelse.
Atomets opbygning.
Molekylebindinger.
Partikelstråling.
|