Forside Søg Email English
Velkommen til min homepage for udvikling af den klassiske hovedfysik
 
Massedannelse

Hvis du ikke har sat dig ind i hvad mikrofysik er for noget, så er forståelses grundlaget for dette afsnit ikke tilstede.

Du kan eventuelt læse følgende link og sikre dig at du har forstået indholdet.
Universet, Klassisk big bang og Mikro fysik

Mikrofysikens hovedformler
Den model af universet jeg bruger består af to parametre, derfor består den matematiske opbygning også af to parametre. se også her

Energien måles i kg = m3 * v2

hvor v2 er (hastigheden)2 = temperaturfaldet på det absolutte 0 punkt.
Volumenet V er styrkeparametret og måles i m3

Energimængden har derfor to ubekendte som kan variere.
Standardformlen for hvilemasse er mx = Vx * c2
Konverteringsformlen for joule er c2
E = mx * c2 for massens hvile energi.
.........
Bemærk at konverterings parametret i den stationære og den kinetiske formel er den samme og har reference til enheden joule

Et interessant tilfælde i den kinetiske energiformel er, at faktorernes orden ikke har nogen betydning for produktet, men har betydning for den fysiske forståelse af formlen.

I formel F1.4 kinetisk energi er der en halverings faktor som er bundet til produktet som er aktion og reaktion og det skal kun bruges i nogle processammenhænge.

Det giver mulighed for nogle beregninger se også her

Du kan eventuelt se mit afsnit under partikelstråling. Vær opmærksom på at en partikel der decelererer altid vil afgive sin energi i form af stråling.

Partikelopbygning
Du bør være opmærksom på at en partikel er meget mere end masse, men er en funktions del i universet.
Den mikrofysik jeg bruger handler om at samle universets mindste funktions dele til en samlet fysisk og matematisk fungerende enhed.
For at kunne anvende universets hvilepunkt på en matematisk måde, er det nødvendigt at have en definition.
Ethvert rumfang i universet tildeles et uendeligt antal punkter, der hver er universets hvilepunkt.
Alle fysiske funktioner i universet refererer fra og til dette punkt.
..................................................
Universet yder en stigende modstand mod temperatur forskydningen fra hvilepunktet og defineres som en hastighed tilbage til hvilepunktet.
Alle former for masse og partikler refererer til spændings faldet tilbage til nul punktet.
Det rumfang som temperatur-hastigheden er begrænset af, har ikke nogen fast form, men varierer i forhold til sammensætningen af hvilke kræfter der virker i rumfanget

Hvis en partikel ligger stille vil den have form som en kugle og hastigheds vektorerne peger mod centrum.
Hvis en partikel påvirkes af en kraft vil den ikke have form som en kugle.
...............................

Når en partikel bevæger sig i det universelle rum svarer det til et retlinet temperatur og hastigheds fald mod nul punktet.
En partikel i bevægelse reagerer forskelligt med omgivelserne, afhænger af om det er længdeaksen eller tværaksen. Du kan derfor observere at en partikel opfører sig som en bølge .Se også her

Masse tiltrækning
Det er af betydning i forbindelse med partikelfysik at kunde beregne masse tiltrækningen mellem de enkelte partikler og er også en del af universets mikro fysik.

Hvilemassens vektor peger mod centrum, men jeg kan ikke finde nogen begrundelse i universets funktion på at vektoren skulde vende og pege mod centrum. Big bang har et sammenstød mellem to delområder, noget tyder på at aktions vektoren i big bang bliver stående i de skabte partikler. Universets normal funktion er omvendt i massen. Hvis denne usædvanlige hændelse ikke var indtruffet ville det hele være gået i sig selv igen og der havde ikke været nogen masse.

Massens periferi danner grænsen for hastigheden c, herefter aftager effekten. Hvis du kender partiklens masse, er det muligt at beregne med hvilken kraft partiklen vil påvirke andre partikler.
.....................
Mikrofysik
I mikrofysikken bruges computer simulerede modeller, her er vist en af formlerne. Der findes en række andre simple formler som ikke er vist her.

Processen i big bang kan kun skabe en partikel som jeg kalder en basis partikel, den er ikke ret stor mbasis = 5.185681022 * 10-34kg. Du har set den i forbindelse med Planck energier, der er også et sammenhæng, men konstruktions sammenhængene er helt anderledes.

Basis partiklen har haft et liv i det skjulte, ingen har bemærket dens eksistens. Partiklen er stabil i fri tilstand ved lysets hastighed og er stabil i forbindelse med bindings strukturen i elektroner, protoner og i atomkernen. Kernen kan ses i forbindelse med accellerator fysiske processer.
Der går ca. tre millioner basis kerner på en proton. Hvis du knuser en proton i en partikelaccelerator vil du se kernerne i et kort interval inden de overgår til stråling.

Basis kernerne er byggestenene i alle partikler men er også den som står for absorption og emission af stråling som du sikkert ved, vil alle partikler der decelererer altid smide sin energi i form som stråling.
Problemet med basis kernerne er at der er utroligt mange af dem i en partikel. Det er muligt ved anvendelse af en partikelaccelerator at finde ud af hvordan bindings strukturen er mellem de enkelte basis partikler

Mikrofysik er et fysisk og matematisk behandlings system af universets mindste funktions dele, men universets kombinere voksende sammensætning gør at der er en grænse for hvor meget en computer kan håndtere, det er derfor nødvendigt at lave overbygninger  i forbindelse med behandling af f.eks. partikler opbygninger og atomets kerne. Jeg skal gøre opmærksom på at det ikke er muligt at lave en overbygning hvis man ikke ved hvordan de underliggende dele fungerer.

Fig.4,2 viser en basis kerne, bemærk universet laver en kovending i big bang og vektoren står modsat universets normal funktion.
.....................
Basis kernens masse beregnes således:
mbasis = ((4/3) * pi * r3) * c2= 5.185681022 * 10-34kg.

Basis kernen er ikke det samme som Plancks konstant, der er nogle forskellige fortolkninger både på den matematiske og fysiske side.

Basis kernen er ikke ret stor, der går ca.1,756 basis kerner på en elektron og ca.3,225.461 basis kerner på en proton.

Universet.

Klassisk big bang.

Massedannelse.

Atomets opbygning.

Atombindinger.

Molekylebindinger.

Partikelstråling.

Magnetfelter.

Tyngdekraft.

Konklusion.

Mikro fysik

 


Sidst opdateret : 01 marts 2017
Email : info@jwhdk.eu